 |
osCommerce: Vi har et problem med en knap der vises helt forkert
I version 1.0 af osCommerce FRIbetaling modulet er et kompatibilitetsproblem, hvis du bruger andre online betalingssystemer.
Du kan se hvordan du let retter problemet her: OpenForum.dk
Min betalingsside vises helt forkert via remoteload
Når du henter eksterne elementer på sider der hentes via remoteload, skal du sørge for at altid at lave absolutte referencer, da remoteload ellers ikke ved hvor den skal hente elementerne. Du kan f.eks. ikke skrive <img src="/images/billede.gif"> men skal skrive: <img src="http://www.mitwebsite.dk/images/billede.gif">
Vi anbefaler, at du loader så få eksterne elementer fra din betalingsside som muligt. Jo flere eksterne elementer, jo langsommere vil det gå at vise siden, da alle elementer skal hentes via remoteload.
Mine stylesheets vises helt forkert via remoteload
Når du bruger stylesheets, skal du som hovedregel sørge for at lægge selve stylesheetet ind i websiden. Hvis du linker til et eksternt stylesheet, så husk at gøre det via en absolut url (dvs. inklusive domænenavn) og desuden kun når du har specificeret at bruge verion 2 af remoteload. Dette angives i kaldet til remoteload ved at tilføje url-parameteren version=2.
Når du referer til url'er i dine stylesheets, skal du aldrig bruge ' rundt om url'en, som også her skal være absolut.
Eksempelvis skal denne forkert angivelse "background: url('images/billede.gif')" rettes til "background: url(http://www.mitwebsite.dk/images/billede.gif)".
Jeg får meddelelsen: "Forretningen har ikke adgang til at anvende FRIbetaling! Kontakt FRIbetaling for at få adgang!" - hvad er der galt?
Du får meddelelsen, fordi du mangler at indtaste dit websites URL i administrationsmodulet. Helt konkret er det den URL til siden, som poster informationer til FRIbetaling paymentgatewayen, som skal indtastes under punktet "Kilder".
Hvis således din betalingsformular ligger på "https://www.minbutik.dk" så er det denne url, der skal indtastes. Anvender du derimod remoteload til at vise din betalingsformular, så skal du indtaste "https://pgw.fribetaling.dk" og "https://remoteload.fribetaling.dk".
Husk at din betalingsformular altid skal ligge på en https-beskyttet side (hvorved sikkerhedssymbolet vises i brugerens browser). Dette er et krav fra PBS, således at brugeren altid kan se, at han indtaster sine kortinformationer på en sikret side.
osCommerce bruger?
Vi har fået mange henvendelser fra osCommerce brugere, der gerne vil benytte FRIbetaling. Vi har derfor besluttet at få udviklet et integrationsmodul af 3. part. Dette modul ligger frit tilgængelig her.
Vi har ikke selv noget SSL-certifikat, hvordan kan vi vise vores kvitteringer på en sikker side?
Du kan med et FRIbetaling abonnement loade både kvitteringssider og betalingsformularer under FRIbetalings certifikat ved brug af remote-load funktionen.
Kan man bruge jeres service, selvom man ikke har sin shop liggende på et webhotel, der ikke har SSL ??
Ja, det kan man. Med FRIbetaling følger et modul (remoteload), som gør, at
man kan vise egne HTML-sider under FRIbetalings SSL-certifikat. Det fungerer
således, at man har den HTML-side, man ønsker skal vises under
SSL-certifikatet liggende på sin egen server. I stedet for at linke videre
direkte til HTML-siden linkes til FRIbetaling serveren med en parameter, der henviser til denne side.
Følger der en webshop med FRIbetaling?
Nej. FRIbetaling er en betalingsgateway, som er helt uafhængig af, hvilket shopsystem du bruger. FRIbetaling kan integreres til alle webshop systemer, da det er baseret på helt standard HTML. Det kan dog være, at der skal udvikles et modul for at få det til at køre.
Hvis du har udviklet et modul til et webshop system, som andre kunne have glæde af, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan lægge det på www.FRIbetaling.dk.
Vi kvitterer med et gratis oprettelse og et gratis år på FRIbetaling Pro.
Bestilling af FRIbetaling
 |
Hvad skal der til for at jeg kan modtage betaling via Internet?
Du har brug for en indløsningsaftale med PBS samt en FRIbetaling aftale.
Du bestiller først FRIbetaling her.
Indløsningsaftalen hos PBS kan du ansøge om her: www.pbs-international.dk
Skal jeg betale andet end FRIbetaling abonnementet for at kunne modtage betalinger?
Du har brug for en indløsningsaftale med PBS, og for denne aftale tager PBS et mindre beløb. Dertil kommer at PBS tager
en transaktionsafgift, som afhænger af korttype, og fra hvilket land betaleren kommer. Du kan se de præcise priser, som PBS
tager her. Priserne for indløsningsaftalen er de samme, uanset hvilken betalingsgateway du anvender.
Kan vi prøve FRIbetaling inden vi bestiller?
Der kan udføres testbetalinger helt uden at have en FRIbetaling konto, men du kan først få adgang til administrationen, når du har en konto. Derfor anbefaler vi at bestille FRIbetaling, hvorefter du har adgang.
Ønsker du alligevel ikke at benytte FRIbetaling, kan du annullere aftalen i op til én måned efter oprettelsen.
Hvor lang tid tager det at få indløsningsaftalerne på plads?
PBS skal søge oplysninger hos forretningens pengeinstitut og evt. søge supplerende oplysninger hos forretningen selv. Det tager fra 14 dage (men ofte omkring 1 måned) fra ansøgningen indsendes, til indløsningsaftalen er godkendt.
I mellemtiden kan du dog sagtens implementere FRIbetaling og lave tests, helt som var det en godkendt aftale.
Min indløsningsaftale er endnu ikke godkendt hos PBS - hvad kan jeg gøre?
Det kan være meget frustrerende at vente på PBS, for ofte føler man ikke, at der sker det helt store. Vi kan anbefale, at du ofte rykker PBS for status på hvor lang din sag er, og det kan gøres til Kontoservice på telefon 44 89 29 30. Alternativt kan du ringe til Kundeområdet på 44 89 22 75, hvis du stadig ikke rigtigt synes, at der sker noget.
Husk at oplyse, at du har ansøgt om indløsningsaftale til en Internetforretning - og at du har brugt deres online formular.
Vi har allerede en indløsningsaftale, kan vi bruge FRIbetaling?
Ja, det kan I godt. I skal blot opgive jeres eksisterende forretningsnummer, når I bestiller FRIbetaling.
Kan jeg modtage betalinger i udenlandsk valuta?
Ja! Man skal blot have en bankkonto i den pågældende valuta. Dernæst beder man PBS om at knytte denne bankkonto til jeres indløsningsaftale. Når I derefter gennemfører autorisationer i den pågældende valuta vil pengene blive indsat på den nævnte bankkonto.
Test og udvikling
 |
Vi har modtaget to forretningsnumre/merchantnumre fra PBS - et for dankort og et for internationale kort. Hvilken et skal vi anvende?
PBS udsteder et forretningsnummer for danske kort og et for internationale.
De knyttes dog automatisk sammen hos PBS, og man refererer således alene til det danske forretningsnummer. I FRIbetaling skal du således bruge det danske forretningsnummer i feltet: Merchant
Kan jeg fremprovokere både accept og decline af mine transaktioner, mens jeg udvikler?
Ja, du skal blot gennemføre transaktionerne på et specielt forretningsnummer, som kun anvendes til test. Når dette anvendes, sendes transaktionerne ikke til PBS med anvendes alene til test. Du kan se beskrivelse af, hvordan det gøres under hjælpefiler.
Vi har foretaget capture, men pengene er endnu ikke på vores bankkonto?
For dankort betalinger vil pengene normalt stå på bankkontoen 1 bankdag, efter at capture er udført. Internationale betalinger udført med kreditkort går der noget længere med. Afhængig af din indløsningsaftale går der 7, 14 eller 28 bankdage (alt efter hvilken aftale som er lavet med PBS).
Du får en særskilt opgørelse via email direkte fra PBS.
Hvordan ændrer vi kontonummer, penge fra en indløsningsaftale overføres til?
Dette gøres skriftligt direkte overfor PBS. Du skal blot sende et brev, hvor du angiver det nye kontonummer, forretningsnummer samt forretningens navn og adresse. Dette sendes til:
PBS International A/S Lautrupbjerg 10 2750 Ballerup
Capture (hævning af betalinger)
 |
Hvordan laver jeg en capture?
For Basis og Plus abonnementerne foregår captures manuelt, men Pro også understøtter auto-capture og remote-capture.
Auto-capture vil altid opkræve det fulde beløb på autorisationen, mens remote-capture og manuel capture kan opkræve delvise betalinger.
Jeg forsøger at lave en capture, men får en afvisning
For enhver capture du forsøger at udføre, sender FRIbetaling øjeblikkeligt besked til PBS. PBS melder tilbage på enhver transaktion med svar på, om
capturen kunne udføres. Dette sker med den såkaldte action-code. Action-code er et trecifret tal. 000 betyder, at capturen lykkedes, mens ethvert andet tal
svarer til en afvisning. Hvis du får en afvisning, vil dette blive markeret med en rød farve, og hvis du mener, at det er en fejl, skal du kontakte PBS direkte, da
FRIbetaling ingen indflydelse har på PBS' afvisning af captures.
Jeg har lavet en capture for nogle dage siden, men pengene er ikke gået ind på min konto?
Når du laver capture i FRIbetaling og får en kode 000 (Godkendt), så har PBS meddelt FRIbetaling, at de har modtaget og udført capture. Derefter vil pengene gå ind på din konto.
Hvis de alligevel ikke gør det (hvilket ikke burde være tilfældet), så skal du kontakte PBS forretningsservice på 44892400 eller forretningsservice@pbs.dk.
Dankort betalinger indgår på din konto 1-2 bankdage efter, du har udført capture. Vær dog opmærksom på, at betalinger med kreditkort først indgår en del tid efter udført capture afhængig af, hvad der er specificeret i din indløsningsaftale med PBS - typiske efter 7, 14 eller 28 dage.
Kan FRIbetaling foretage delvise captures?
FRIbetaling understøtter opkrævning af delbetalinger, men der er nogle ganske særlige forhold, der gør sig gældende for, at det kan lade sig gøre.
Mulighed A:
Man ønsker kun at opkræve (capture) et mindre beløb, end brugeren har autoriseret, f.eks. fordi prisen på varen er faldet, eller man har lavet aftale med kunden om at levere til en lavere pris eller lign.
Dette kan alle gøre, da der kun udføres én capture pr. autorisation.
Mulighed B:
Såfremt man leverer en egentlig abonnementsydelse kan man dele captures ved at få tilknyttet abonnementsbetaling til aftalen. Dette understøtter FRIbetaling systemet, men det kræver at PBS åbner for såkaldte "abonnements"-transaktioner. Du skal derfor kontakte PBS og blive godkendt til abonnementstransaktioner, hvorefter mulighed B kan lade sig gøre.
Du skal derfor kontakte PBS og blive godkendt til abonnementstransaktioner, hvorefter mulighed B kan lade sig gøre. Alternativt kan man vælge at opkræve hele beløbet i en omgang og foretage en samlet levering, når alle varer er kommet på lager.
Jeg kan ikke hæve resten af beløbet - hvad gør jeg?
En vare fra en af mine bestillinger var i restordre, da jeg capturede betalingen.
Jeg hævede derfor kun den del af beløbet, som svarede til den vare der blev til kunden.
Nu kan jeg levere resten af ordren, men jeg kan ikke hæve det resterende beløb.
Hvad gør jeg?
Årsagen til at resten af beløbet ikke kan hæves er, at man for at kunne foretage delvise captures, skal være godkendt hos PBS til såkaldte abonnementsbetalinger eller gentagne betalinger. Dette skyldes, at man skal have godkendelse
hos PBS til at udføre en ny autorisation på kundens kort (uden at kunden indtaster kontrolcifrene) for at kunne hæve resten af beløbet. Du skal derfor kontakte
PBS for at få åbnet for gentagne betalinger.
FRIbetaling abonnement - faktura og opkrævninger
Kan jeg ændre hvilket betalingskort mit abonnement for FRIbetaling opkræves på?
Ja, du kan logge ind i FRIbetaling administrationssystemet (Konto -> Betalingsopkrævning) og ændre kortnummeret. Systemet vil næste kvartal automatisk opkræve abonnementet på det nye kortnummer.
Kan jeg betale mit FRIbetaling abonnement direkte til en bankkonto?
FRIbetaling er baseret på betaling via betalingskort, og tilbyder pt. ikke andre muligheder for betaling.
Får jeg en faktura?
Ja, når betalingerne for dit FRIbetaling abonnement opkræves, vil der automatisk blive sendt en faktura på
email til den email adresse, du oprettede dit abonnement med. Den registrerede email adresse kan du se i FRIbetaling administrationen,
under kontoindstillinger. Hvis du gerne vil ændre hvilken mailadresse faktura og øvrige informationer bliver sendt til, skal du
sende en email til support@fribetaling.dk, med information om dit forretningsnummer, nyt navn og email adresse.
|